Annonce

Annonce

Minivådområde set fra luften

Det er nu muligt at søge tilskud til at etablere en lille naturperle - som skal hjælpe med rense drænvand for kvælstof og fosfor. Foto: Seges

Få tilskud til egen sø

Fra i dag og frem til 4. oktober kan du søge om tilskud til at etablere et minivådområde, og i år er der afsat 195 mio. kr. til ordningen.

Det er altså muligt for private ansøgere at få egen sø eller sumpet naturområde med tilskud, hvis det er etableret, så drænvand bliver renset for kvælstof og fosfor. Man har mulighed for at påbegynde sit projekt allerede fra ansøgningstidspunktet, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Placeringen af dit minivådområde skal koordineres med kommunen for at sikre, at det ikke bliver placeret i oplandet til et vådområde- eller lavbundsprojekt og dermed forringer effekten af vådområde- eller lavbundsprojektet. Du skal bruge den blanket, som du finder i ”Tilskudsguiden,” skriver Landbrugsstyrelsen.

Er du forpagter af det areal, hvor minivådområdet skal etableres, skal du indsende dokumentation for, at ejeren af arealet accepterer etableringen af minivådområdet.

Private ansøgere kan søge om tilskud til etablering af et åbent minivådområde. Du skal desuden eje eller forpagte arealer, der er udpeget som egnet eller potentielt egnet på udpegningskortet 2023.

Du kan finde udpegningskortet på miljøgis under fanen ”minivådområder”

Desuden skal du have din lokale udtagningskonsulent til at underskrive en udtagningskonsulenterklæring, der dokumenterer, at en række forhold ved etablering af minivådområdet er i overensstemmelse med de gældende regler. Du skal bruge den erklæring, som du finder i tilskudsguiden.

Udtagningskonsulenten hjælper også med at finde egnede placeringer for minivådområder og facilitere ansøgninger til ordningen og sikrer, at det sker i dialog med kommunen. Konsulenten vil også hjælpe dig med at planlægge din ansøgning til et minivådområde. 

Du kan finde information og kontaktoplysninger på oplandskonsulenternes hjemmeside

Minivådområder er altså et teknisk anlæg, der forbedrer vandmiljøet ved at reducere kvælstofbelastningen til det omkringliggende vandmiljø. Men er samtidig også et lille stykke varieret natur med alle de rekreative glæder, det kan medføre.

Minivådområdeordningen er en del af det danske Landdistriktsprogram og er medfinansieret af EU.

Flere artikler fra samme sektion

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg